Antal sider 28: År 2011
Danmark under fremmedherredømme. Den sætning skurrer fælt i ørerne på de fleste danskere. Indbyggerne formåede gennem tusind år at bevare landets selvstændighed. I forholdsvis få tilfælde blev rigets selvbestemmelsesret og nationale stolthed alvorligt krænket af udenlandske magter. Det hændte dog i et par situationer, men hver gang blev truslen om national udslettelse beslutsomt afværget. Danskernes historie er præget af viljen til selvstændighed.
2011
Som nationalstat har Danmark klaret sig ganske godt. Ikke mindst er velstanden forøget betydelig inden for de sidste to hundrede år. Optagelsen i den europæiske samling skete som bekendt i 1972. At denne drastiske beslutning finder sted på det tidspunkt, forekommer besynderligt. Danmark blev såvel ude som hjemme regnet for at være et af verdens frieste, rigeste, fredeligste og mest humane lande. Og vore grænser var på ingen måde truet af udenlandske magter.
Hvilke motiver lå til grund for opgivelsen af den nationale selvstændighed? Skepsis rådede i folkelige kredse. Men hvad kunne den politiske klasse opnå ved en sådan beslutning?
Udgør et forenet Europa et gode, eller er et splittet kontinent at foretrække? Hvad melder den historiske erfaring herom?
Et spørgsmål mere trænger sig på. Er Den Europæiske Union en demokratisk dannelse, eller rummer den i sig autoritære elementer, som uundgåelig fører til undertrykkelse og udbytning af den produktive befolkning?